Bronzealderens gravhøje er iøjnefaldende elementer i kulturlandskabet. Der har altid været meget opmærksomhed på gravlæggelserne i højene, men i de senere år er der også kommet fokus på kultanlæg i forbindelse med gravhøjene.
Der findes forskellige typer af kultanlæg. De giver sig til kende i form af mere eller mindre velbevarede sten-, stolpe- og grøftkonstruktioner. Men på trods af en stor variation er der også fællestræk, som viser, at der i bronzealderen blev opereret indenfor bestemte religiøse traditioner.
Solen har en central betydning i bronzealderens religion, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved Solvognen fra Trundholm Mose og ristningerne på rageknivene. Undersøgelserne af kultanlæggene viser, at solen også har haft betydning for deres placering og orientering. På trods af forskelle i anlæggenes udformning er de ofte placeret ud for gravhøjenes østlige og sydlige halvdel eller har åbninger mod øst.
Grøftanlæg, der er placeret i sammenhæng med grave, kan tolkes som kultanlæg i tilknytning til dødekulten og de religiøse handlinger, der er foregået i forbindelse med begravelser i yngre bronzealder og tidlig førromersk jernalder. Grøftanlæggene ses derfor som et væsentligt element i det sakrale kulturlandskab.
