I projektet undersøges, hvorledes brugen af mønt udvikledes i Danmark i første halvdel af middelalderen (1074-1241) samt hvilke kræfter, der drev udviklingen frem. Et centralt afsæt for projektet er, at det var kongemagten, der stod bag indførelsen af mønt i Danmark. Men hvilke motiver lå bag kongemagtens beslutning om dette? Var der fra starten et ønske om, at brugen af mønt skulle sprede sig til alle samfundslag, eller var det tilstrækkeligt, at skatter og afgifter kunne lægges i mønt?
I analyse af monetariseringsprocessen i perioden 1074-1241 undersøges udviklingsforløbet i Danmark. Undersøgelsen er anlagt bredt og fokuserer indledningsvist på de administrative tiltag, som kongemagten gennemførte i den undersøgte periode. Dette inkluderer landsdelsmønt, monopolmønt, renovatio monetae (møntveksling) og Valdemar Sejrs rigsmønt.
Efterfølgende præsenteres en analyse af tabsfrekvensen og en fundspredningsanalyse. Mønternes tabsfrekvens er anvendt som udtryk for niveauet af møntbrug, da metoden nemt kan anvendes på materialet uden alt for mange forbehold og mellemregninger.
Analysen af dette udviklingsforløb viser, at kongemagten helt fra slutningen af 1000-tallet spillede en afgørende rolle i udbredelsen af møntbrug til landet igennem indførelse af en række administrative tiltag, involverende mønt. Dette kan formodentlig spores tilbage til Svend Estridsens møntreform i 1060’erne.
Meget tidligt spillede kirken også en rolle med dens økonomiske interesser i, at brugen af mønt i stadig større grad udbredtes til samfundet.
Ved slutningen af Kong Niels’ regeringstid kan spores en væsentlig forøgelse i brugen af mønt udtrykt i en øget tabsfrekvens. Det er muligt at spore denne udvikling i både Skåne, Jylland og på Sjælland.
I den resterende del af 1100-tallet øges brugen af mønt jævnt i takt med, at andelen af møntfund fra byerne bliver stadigt mere dominerende. Koncentrationen af møntfund i byerne fra omkring 1100 ses som udtryk for kongemagtens ønske om at koncentrere handelen her.
I 1200-tallet ses en voldsom stigning i brugen af mønt, navnlig efter 1230’erne, udtrykt gennem en tilsvarende voldsomt øget tabsfrekvens. Sideløbende med denne udvikling stiger andelen af fund fra landområderne og overstiger med tiden andel af fund fra byerne. Kombinationen af den øgede tabsfrekvens med spredningen af fund til landet ses som tegn på, at brugen af mønt på dette tidspunkt spredtes til alle del af samfundet. Samtidig afvikledes både renovatio monetae og til dels landsdelsmønt.
I stedet indføres en landsdækkende rigsmønt, der ikke skal veksles. Kongemagtens indtjeninger kommer i stedet fra en ny indført plovskat. Denne udvikling er sammenfaldende med overgangen til jordleje og en øget urbanisering. Udviklingen mod plovskatter frem for indtægter fra møntveksling følger en generel udvikling i samfundet mod faste afgifter og skat vedtaget igennem love og betalt i mønt.
Udviklingen blev drevet frem af den internationale handel, der blev bragt til Danmark igennem Skånemarkedet, samt af kongemagtens interesse i skatte- og toldindtægter. Kirken støttede ligeledes op om denne udvikling, og der var således fra flere sider af samfundets top et udtalt ønske om at udbrede brugen af mønt i landet. Dette kunne ikke lade sig gøre uden et større netværk af byer, hvorfor urbaniseringen ligeledes var af stor vigtighed. Magtelitens krav om mønt og urbaniseringen stod derfor i et symbiotisk forhold og understøttede gensidigt hinanden.
Forskningsprojektet blev udført som Ph.d.-projekt ved Aarhus Universitet og afhandlingen forsvaret i maj 2021.
Publikation:
Poulsen, T. Guntzelnick 2021: Mønt og Magt - Danmarks monetarisering 1074 – 1241/Katalog for perioden 1134-1241. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 2019 og 2020.
Kontakt forskeren:
Museumsinspektør, Ph.d. Thomas Guntzelnick Poulsen, tgp@museumoj.dk