Kirkemosegård – Et offerfund med guldsmykker fra ældre germansk jernalder
Foto: Museum Østjylland
Kirkemosegårdsmykkerne er fremkommet ved detektorafsøgning af en mark samt i forbindelse med en arkæologisk undersøgelse af fundstedet ved Spentrup nord for Randers i 2013. Den arkæologiske undersøgelse viste, at der er tale om en nedlæggelse på våd bund ved bredden af et vådområde, som på gamle kort kaldes Kirkemose.
Offerfundet består af en rygknapfibula, seks halvmåneformede (peltaformede) og fire runde hængesmykker af guld. Smykkerne er en vigtig kilde til forståelse af bl.a. guldsmedehåndværket i ældre germansk jernalder, og de giver et indblik i guldsmedens teknologiske kunnen. Rygknapfibulaens hule konstruktion af guldblik med en stabiliserende ler-kerne viser, hvor stor umage guldsmeden har gjort sig for at få så meget ud af det kostbare metal – knap 35 g guld – som muligt. Der er tale om smykker af høj teknisk kvalitet, som viser, at guldsmeden har mestret lodning og dekorationsteknikkerne cloisonné (emaljearbejde), granulation (guldperle-dekoration) og filigran.
Den ca. 8 cm lange fibula er fremstillet i guldblik med en kerne af ler, som har stabiliseret de tynde guldplader. Den er prydet med perletråd langs kanten, og oversiden er dekoreret med filigran bestående af meget små ringe af miniatureperletråd, der er loddet på og dækker hele overfladen. Foto: Museum Østjylland
De tre store halvmåneformede hængesmykker fra Kirkemosegård. Foto: Museum Østjylland
De tre små halvmåneformede hængesmykker fra Kirkemosegård. Foto: Museum Østjylland
De fire cirkelformede hængesmykker fra Kirkemosegård. Foto: Museum Østjylland
På baggrund af en sammenligning med lignende smykker kan det konkluderes, at Kirkemosegårdsmykkerne sandsynligvis er fremstillet i Sydskandinavien i første halvdel af 500-tallet e.Kr.
Smykkerne er ligesom billedverdenen på guldbrakteaterne med til at give indsigt i tro og verdensopfattelse i ældre germansk jernalder. Smykkesættet fra Kirkemosegård er det første, hvor halssmykkerne omfatter halvmåneformede hængere med fuglehoveder set i profil. Fuglesymbolik findes også i fibulaens granat- og glasindlægninger, der bl.a. omfatter to hoveder med krumme næb og en stiliseret fiskelignende fugl på fodpladen. Denne fuglesymbolik tjente sandsynligvis et magisk formål – en påkaldelse af Odins ravne – som tegn på bærerens asatro.
De kringleformede figurer i midten af de cirkulære hængesmykker ligner stiliserede udgaver af de halvmåneformede hængesmykker med flige formet som fuglehoved. I så fald er der tale om et beskyttende magisk tegn på linje med f.eks. hagekors eller Sct. Hans kors. En sådan betydning ville passe godt med de kringleformede figurers vide udbredelse i germansk jernalders guldfiligrankunst.
Kvindesmykkerne fra Kirkemosegård er unikke i deres sammensætning af filigranfibula og cirkulære- samt halvmåneformede hængesmykker. De indikerer sammen med andre guldfund fra ældre germansk jernalder fra Djursland og Randersegnen, at der i området var personer, som kunne skaffe eller få fremstillet sådanne smykker. En samfundselite med personer, som havde åndeligt overskud, rigdom, magt og anseelse, der rakte langt ud over den lokale landsby.
Rekonstruktionstegningen viser, hvordan smykkerne kan have været båret. Dragtspændet har formodentlig siddet på brystet af en kvinde, hvor den som en sikkerhedsnål har holdt kappen sammen. De ti hængesmykker har siddet i en snor, flettet læderrem eller kæde og prydet kvindens bryst. Tegning: Julie Lolk.
Publikation:
Clemmensen, B., Kirkemosegård. Et offerfund med smykker fra ældre germansk jernalder.
KUML 2014, s. 109-143.
Kontakt forskeren:
Leder af Arkæologi, mag.art. Benita Clemmensen, bc@museumoj.dk