Projektets fokus er kronologiske og geografiske studier. Formålet er at præsentere en empirisk funderet møntrække og et opdateret fundmateriale til fremtidige studier af periodens mønter og møntvæsen herunder periodens møntcirkulation.
Møntrækken for perioden 1074-1134 er blevet revideret grundlæggende. Den hidtidige var Peter Haubergs over 100 år gamle hovedværk “Myntforhold og Udmyntninger i Danmark indtil 1146”, men der er siden tilkommet anseelige mængder nye møntfund, herunder mange nye mønttyper, og en grundlæggende revision har længe været nødvendig.
Der præsenteres ligeledes et komplet fundkatalog for Danmark, Skåne, Halland og Blekinge.
Arbejdsmetoden afviger ikke fra Haubergs, idet skattefund fortsat bruges til at bestemme den kronologiske ramme og fundspredningen den geografiske ramme. Alle mønttyper præsenteres efter en standardiseret opsætning samt med tegning og foto. Præsentation afviger på ét væsentligt punkt fra Haubergs, idet den reviderede møntrække er opsat efter regionalt tilhørsforhold og ikke efter kongerække.
Danmark var i middelalderen opdelt i en række landsdele med hver deres mønt. De enkelte landsdele spillede en meget stor rolle for mønternes dimensioner, vægt og motiver. Ved opsætning af møntrække efter region træder dette langt tydeligere frem.
De skånske mønter udmærker sig ved et relativt stabilt motivvalg, og som noget helt særligt for denne landsdel ses indtil Erik Ejegods regeringsperiode et motivoverlap ved hvert tronskifte, således at den tidligere regents mønt gik igen som den nye regents første mønt, blot med ændret kongenavn på mønten.
Sjælland er regionen med den tydeligste regionale markering i motivvalget. Under Harald Hen, Knud den Hellige og Oluf Hunger bruges samme motiv fra alle udmøntningssteder i regionen. Kun kongenavn og udmøntningssted ændres. Der ses en kraftig anglonormannisk indflydelse på flere af de senere mønter.
Hvor det i de to andre landsdele er muligt at udskille tydelige regionale træk, udmærker Jylland sig ved stor variation og en total mangel på konsistens i både vægt og motivvalg. Den store variation skyldes formodentlig et langt mere decentralt styre i Jylland, og der er i perioder også selvstændige udmøntninger i Slesvig og muligvis også i Ribe.
Publikation:
Poulsen, T. Guntzelnick 2016: De danske udmøntninger under Svend Estridsens sønner 1074-1134. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 2015, 117-219.
Kontakt forskeren:
Museumsinspektør, Ph.d. Thomas Guntzelnick Poulsen, tgp@museumoj.dk