Boligens hygiejne har i 1900-tallet været diskuteret i hele Norden. At holde en god bolighygiejne var centralt, fordi det ville fremme folkets sundhed og moral. De offentlige myndigheder spillede en afgørende rolle i forhold til at sikre sunde boliger og få revet slumområder ned. En række private foreninger og fonde arbejdede også med boligen og dens hygiejne, det er bare meget mindre undersøgt.
Derfor er fokus i undersøgelsen, hvordan to private foreninger og en fond forstod bolighygiejne i perioden 1935 til 1965. Det drejer sig om Husligt Arbejderforbund Randers (1933), Randers Husmoderforening (1945) og Fonden til Bevarelse af gamle Bygninger i Randers Kommune (1961).
Kort fortalt så viser det sig, at de private organisationer arbejdede for, at alle mennesker uanset socialt tilhørsforhold fik en god bolighygiejne. De private organisationer overtog eksperters forståelse af bolighygiejnen, som især lagde vægt på boligens fysiske udformning. Det blev set som en forudsætning for at kunne opnå god bolighygiejne, at boligen bestod af de rette fysiske materialer og havde moderne sanitære installationer.
Dog viser der sig et klart kønsaspekt. I organisationer med en overvægt af kvindelige medlemmer forstod disse organisationer også den vedvarende renligholdelse af boligens indre rum, kvindens gentagne rengøring, som en del af den gode bolighygiejne. Hvor organisationer med en overvægt af mænd kun nævnte den fysiske éngangskonstruktion af boligen og istandsættelse af boligen som god bolighygiejne.
Organisationer med kvinder i front arbejdede med at udvikle husholdningsarbejdet til et fag. Hvordan, med hvilke hjælpemidler og hvor ofte skulle boligen gøres ren? Mange aktiviteter i Randers Husmoderforening og Husligt Arbejderforbund drejede sig om fagligt at opkvalificere deres medlemmer i udførelsen af det huslige arbejde. Her ’spillede’ sælgere med på, at det huslige arbejde var en videnskab og reklamerede for deres varer og husholdningsredskaber med henvisninger til nye kemiske rengøringsmidler eller hjælpemidler, der med ny teknologi kunne bekæmpe den dårlige hygiejne.
Alle tre organisationer var med til at understøtte de offentlige myndigheders kamp for en god bolighygiejne ved at sætte krav om en vis boligstandard på dagsordenen.
